BIOGRAFI
"...en unik person i dansk guitarliv. En person som udfordrer os med sit guitarspil og gør guitaren synlig og vedkommende som kunstnerisk udtryksmiddel."
En af Skandinaviens førende guitarister på det klassiske område og en central personlighed for guitaren i Norden.
Han er født 1962 i Stavanger, Norge, uddannet på Musikhögskolan i Malmö og Det kgl. danske
Musikkonservatorium hos prof. Per-Olof Johnson samt studier i Spanien hos José Tomás i
Alicante. I 1992 blev Tomas Krakowski prisvinder i den prestigetunge Concours
International de Guitare de Paris arrangeret af Radio France. Han fører omfattende
koncertvirksomhed som solist og kammermusiker, og dette har ført ham til de fleste
europæiske lande, USA og Canada. Tomas Krakowski er anerkendt som en førende
akkompagnatør for sangere. Han er også meget aktiv i at fremme samtidsmusik og har et
tæt samarbejde med betydelige komponister. Han har bl.a. indspillet flere af Ib Nørholms
guitarværker på det danske pladeselskab Kontrapunkt. Tomas Krakowski er i de
senere år blevet meget anerkendt for sit samarbejde med komponisten Per Nørgård. 2009 omfattede selvstudier i indstuderingsteknik, og i 2010 spiller Tomas Krakowski en lang række koncerter med spansk og engelsk musik. I 2011 kommer Tomas Krakowski til at medvirke i fejringen af den store danske komponist Ib Nørholm, der runder de 80 år. Tomas Krakowski afholder i 2011 masterclasses på Det kgl. Danske Musikkonservatorium og Det Jyske Musikkonservatorium. Han er fast tilknyttet Kalundborg Musikskole.
TOMAS KRAKOWSKI -
Dansk Guitar Selskab
Tomas Krakowski er en eftertragtet projektleder og pædagog, kendt som
initiativtager i det københavnske musikliv. Han afholder foredrag og masterclasses,
også med danske og udenlandske ledende
musikere. Her kan nævnes John Williams og den legendariske pianistinde Alicia de
Larrocha.
Fra 1995 til 2003 var han leder for den international anerkendte COPENHAGEN GUITAR FESTIVAL.
For sit kunstneriske virke har Tomas
Krakowski modtaget flere priser og udmærkelser, bl.a: Stavanger Kommunes Kunstnerlegat
1983, Carl Nielsens Rejselegat 1988, SHELL prisen 1989, San Cataldo Stipendium
1994, Axel Agerbys Mindefonds Legat
1994, Norsk Kassetafgiftsfonds Koncertlegat 1994, Knud Nissens Legat 1999 og San
Cataldo Stipendium 2006. Tomas Krakowski modtog i 2008 Martin Haagensens
Mindelegat som anerkendelse for sit arbejde for guitaren i Danmark.
