Undervisning

De guitarister, som har givet mig de vigtigste impulser er Andrés Segovia, John Williams og den legendariske svenske guitarprofessor Per-Olof Johnson.   Segovia har jeg kun hørt en enkelt gang, sent i hans karriere. Da var mesteren 92 år! Via hans elev José Tomás har jeg fået et indblik i den særlige Segoviateknik. Tomás tog i mangt og meget afstand fra den gamle mester, men kunne demonstrere værdifuldt førstehåndskendskab til den særlige, smukke og varierede klang som er forbundet med Andrés Segovia. Selv har jeg spillet mig igennem et stort antal af Segovias udgaver af både transskriptioner og originalmusik. Det har gjort mig i stand til at definere og videreformidle de idéer som ligger bag tolkningerne til den klassiske guitars største personlighed   John Williams behøver næppe nogen introduktion hos guitarinteresserede. Han er, efter min mening, ubestridt den bedste nulevende guitarist indenfor det klassiske område. Man kan diskutere hans smag og profil, men John Williams er en fantastisk spillemand som jeg har haft glæden af at få flere gange til Danmark. Hans teknik er formidabel, og hans musikalitet sund og ærlig. Faktisk er Williams en meget mere følsom musiker end de mange mere neutrale indspilninger skulle indikere. Den svenske guitarist Per-Olof Johnson var min hovedfagslærer i mange år, næsten en faderfigur. Han er den helt store skikkelse for guitaren i Norden og vores fremmeste pioner. Min metodik er en direkte videreførelse af Per-Olofs idéer.  Af ham har jeg lært mange ting. Det som jeg har føjet til min trosbekendelse er vigtigheden af tydelighed og sangbarhed. Ved at lytte til Per-Olofs mange fremragende elever, f.eks. Göran Söllscher eller Jesper og Pelle i Scandinavian Guitar Duo, får du et indblik i denne klassiske, men følsomme æstetik. Nogle vil kalde den ”nordisk”, det mener jeg ikke passer. Den er blot sund, ærlig og varm.  Jeg har via Copenhagen Guitar Festival hørt mange af verdens bedste guitarister, og lært af dem alle. Jeg har lært af mine kolleger her hjemme, ved at spille for dem eller modtage impulser og kommentarer efter mine koncerter. (Her er et godt tips til alle, der vil udvikle sig som kunstner og menneske. Spil for dine kolleger, gerne dem som er bedre end dig! Så tager du til efterretning Robert Schumanns kloge råd til ungdommen.)  Med sådanne forbilleder kan forpligtelserne føles som en tung bør på ens skulder. Nu er jeg af den overbevisning at man, ved at være tro mod sig selv, udvikler sin egen metode ud i fra egne forudsætninger.   Nybegyndere  Vi starter med enkelt melodispil og skalaøvelser efter gehør. Nodelæsning vil vi i første omgang øve separat. Jeg har altid brugt Per-Olof Johnsons Guitarskole bind 1, men der findes andre og mere moderne gode guitarskoler på skandinaviske sprog og vi følger en af dem. Efterhånden som eleven bliver fortrolig med instrumentet, vil nodelæsningen blive en integreret del af guitarspillet. Forældrene skal regne med at holde et vågent øre til deres børn når de øver, og hvis der tale om små børn bør far eller mor øve sammen med junior.     Øvede  Med udgangspunkt i Per-Olof Johnsons Guitarskole bind 2 introduceres eleven for de vanligste teknikker: skalaspil, arpeggio, legato, barré, vibrato, registrering og spil i fjerne tonearter. Repertoiret udvides til at omfatte musik fra 1500-tallet og til i dag.  Viderekomne Her taler vi om elever på MGK eller konservatorieniveau. Eleven forholder sig friere til lærebøgerne, og der indstuderes mere avanceret repertoire efter eget valg. Vi arbejder både på perfektionering af teknik og fortolkning. Undervisningen foregår i dialogform.    Solistklasse og professionelle guitarister  Her forventes at eleven er for det meste selvkørende. Min opgave er at have en mentorrolle, noget jeg selv har positive erfaringer med ved at spille for andre. Dette er en udveksling af tanker hos ligeværdige med mig som den ældre og måske mere garvede rotte.